Tal pænt -eller ti stille…

 

Der tales meget om hvor dejligt det ville være, hvis vi alle talte pænere til hinanden. Bl.a. her på FB.

Eller som min søde mor sagde: Har du ikke noget pænt at sige, så tig stille.

Får du sagt det pænt?
Får du sagt det pænt?

Hermed ikke sagt, at du ikke skal argumentere, protestere, sige hvad du mener og gøre opmærksom på, men sig det som du gerne selv vil læse det på din egen FB.

Overvej et øjeblik før du trykker send -om du selv ville blive gladere af at se præcis denne formulering på din egen væg? Vil det, du er ved at sende, gøre andre (mig f.eks.) gladere? Eller vil det få mig til at føle mig nedgjort?
Ringere end? Som en idiot? Eller bare ganske almindelig dum?

To eksempler…..
Hvilken en vil du helst se på din væg og mærke i dit sind?

“Jeg mener godt man kan se sagen fra to sider og jeg tror ikke på at det bliver bedre af at man fjerner betalingen til……osv”

Du er da en idiot når du tror det bliver bedre. Hvis du syntes det er en god tone så værsgo!!! Små mennesker små fornøjelser…

Det største problem ved at tale således er vel egentlig at så snart jeg trykker send (og Gud altså det kommer jeg jo til engang i mellem) mærker jeg at det ikke var det jeg ville sige. Ikke var på den måde det skulle siges og får det skidt.

Ved jo godt at du derude bliver ked af det. At den glæde du just havde, pludselig er mere skrøbelig pga. det jeg lige fik sendt.
Alt for hurtigt fik sendt.
Fik sendt i “et øjebliks ophidselse og med den magtfulde følelse af  “Retfærdig Harme”. Jeg har ret og du er dum-agtig.

 

Hvad blev du ramt af? Hvor gjorde det ondt? Måske var det slet ikke der, din smerte skulle smides af? Hvem har gjort dig fortræd, at du må give det videre og gøre andre fortræd?

 

I dag vil jeg passe på og tænke mig om.
Må mine indlæg give oplysning, gøre gavn og udelukkende være udtryk for mine egne (kærligt formulerede) synspunkter.

Selv om vi er uenige.
Selv om jeg syntes noget andet end dig.
Også når du glad slår noget op som jeg syntes er anderledes.
Eller underligt.
Eller mærkeligt.
Så vil jeg bestræbe mig på at smile og tie stille….
Hvis altså jeg ikke kan sige det på en “pæn” måde.

Og bare lige igen…..
Dette handler ikke om at man skal være en pæn pige.
At man ikke må sige sin mening osv.

 

Insister på at tale pænt og ignorer de andre.
Insister på at tale pænt og ignorer de andre.

 

 

 

 

 

 

 

Bare en lille morgentanke på denne smukke dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *