Bella Centrets lægedage: Praktiserende læger er ”en slags reservepræster”
Lægedage. Bella Centrets årlige arrangement “lægedage” havde mig på programmet.
Og Ugeskrift for Læger havde denne artikel i.
|
Ugeskrift for Læger.dk Sorg koster årligt det danske samfund utallige millioner af kroner i tabt arbejdsfortjeneste og “uforklarlige” ulykker – heriblandt en del selvmord. Sidste år mistede 4.000 børn enten den ene af deres forældre eller en søskende. Budskabet på Lægedage til de knapt 80 kvindelige – og én mandlig – deltagere var, at lægen kan gøre en kæmpe forskel, selvom der kun er 15 minutters konsultation til rådighed. Psykoterapeut Ingrid-Ann Watson mener ikke, at lægen nødvendigvis skal ”løse alle problemer”, men derimod lytte opmærksomt og nærværende. Det ville gøre en stor forskel.
Arbejdet hos den praktiserende læge handler ikke kun om diagnoser, blodprøver, behandlinger, tidsbestillinger og om internettet er ”oppe” at køre. Vilkårene er også, at personalet må se sig selv fanget i en slags mental krigszone, hvor patienter og pårørende har behov for at læsse af, når de oplever sorg og afmagt. ”Jeg synes, man skal gøre op med sig selv som læge, hvad man vil huskes for. En nærværende læge er meget mere værd for patienten, end en distræt mediciner, som ikke kan rumme, at livet nogle gange kan være helt ubærligt. Det er noget sludder, at tiden læger alle sår. Tiden lærer måske én at leve med sorgen, men den forsvinder ikke. Det budskab kan man godt høre fra sin egen læge, uden at konsultationen dermed er mislykket” siger Ingrid-Ann Watson og fortsætter. ”Den praktiserende læge må forstå, at patienter ofte opsøger dem for at få afløb for deres frygt og sorg. Lægen bliver lidt en slags reservepræst. Uanset om de vil det eller ej”. Afkodning i hverdagen Sorgen har mange ansigter. Spørgsmålet er så lige, om man i løbet af en travl arbejdsdag når at afkode sine patienter – eller deres pårørende – så hurtigt, at man rammer lige den ”frekvens”, hvor man som læge er i stand til at sige de forløsende ord – eller blot være tilstrækkelig nærværende til at gøre en forskel ved blot at lytte opmærksomt. Dødsfald, uhelbredelige sygdomme, skilsmisser, håbløshed, mobning, arbejdsløshed – alt sammen udfordringer, som måske ikke er umiddelbart ”hard core” lægefagligt stof, fylder alligevel meget i de daglige konsultationer. Livet i overhalingsbanen ”I er måske det første menneske en patient opsøger, når vedkommende har været ude for en traumatisk oplevelse. I et samfund hvor vi hele tiden skal have kontrol, styr på tingene, komme til os selv, være ovenpå og fremfor alt ”komme videre” og ”være nogen”, kan kontakten med jer være altafgørende”, siger Ingrid-Ann Watson og tilføjer: ”Vi er så optagede af at heppe på hinanden, nå næste mål, komme videre, overstå sorgens første år – sågar ”komme op på hesten igen”, selvom det, den sorgfulde patient måske har mest brug for, bare er at stå af på motorvejen, finde en grøn plet og lægge sig. Det er vigtigt, at ens læge i det mindste forstår, at en kort konsultation kan gøre en kæmpe forskel, fordi man som sørgende er set og hørt på”. “Lægens måde at være sjælesørger på kan måske lige være det, der gør, at patienten er i stand til at komme videre. Man skal bare ikke forvente, at alle problemer kan løses på 15 minutter, men måden, denne type konsultation foregår på, er meget vigtig for den, der søger”, siger Ingrid Ann Watson |