Tør du ærligheden?
Jeg tænker tit på oldemor og oldefar. Det gør jeg, da oldemor er den der har lært mig mest om følelsesmæssig sundhed.
Hun der lærte mig at et parforhold handlede om, at skabe kærlige relationer, det var før det blev til moderned marketingssprog og kom til at hedde vind/vind.
Hun lærte mig om “VI” hvor min opdragelse og livet sidenhen har lært mig mest om “mig” Og det samme ser jeg i klinikken.
And it got me thinking….
Kunne det være således at min personlige tilfredshed ER propertionelt med “vores fælles velfærd”?
At hvis mine tanker og min adfærd og følelser havde fokus på “vor fælles velfærd” i parforholdet ville vi, os to – og jeg være lykkeligere?
Fordi, at med fælles velfærd og sammenhold for øje- kunne kærligheden trygt udfolde sig frit?
Også i mig?
Så jeg følte dobbelt glæde. Både glæden over “vores” tilfredshed i parforholdet og glæden jeg følte fordi jeg bidrog til at jeg (vi) havde det bedre.
Og vi – blive ægte venner og elskende, istedet for kun ægtefolk?
Så kunne alle skænderier (som for det meste handler om at få ret) blive til diskutioner og således opnå en vind/vind situation?
Hvornår har du sidst været mest optaget af at få ret?
I stedet for at lytte, og ved t lytte kunne få øje på det hul hvor I kunne mødes og som ville skabe kærlige relationer? (give jer en vind/vind)?
Måske, hvis vi valgte at tage hensyn til, at alle afgørelser i parforholdet, skulle tages ud fra devisen om at det skulle være til “alles fælles bedste” og kun dette, ville udfaldet af ferier, huskøb, måltider, børns sengetider og lommepenge, skilsmisser, hvor meget der skulle arbejdes samt seksuelle ønsker, vise sig at blive ganske anderledes?
Hvordan ville jeres sidste skænderi se ud –hvis I begge havde haft fokus på at give den anden en følelse af at blive lyttet til med respekt?
Hvis I havde håndteret uenigheden som I ville gøre på jeres arbejdsplads og over for en kollega. Med en vis form for respekt.
Forestil dig at det vitterlig var tilfældet at vores fælles velfærd kom først hos os begge, så ville denne situation måske kunne se således ud…
Hun siger til kæresten
“Skat jeg er nødt til at fortælle dig noget. Der er en kollega jeg syntes er lidt lækker og nu er vi begyndt at flirte. Jeg vil gerne blive sammen med dig og børnene så jeg tænkte at vi sammen skulle løse det her.
Jeg mærker at jeg bliver interesseret fordi jeg ikke føler mig atraktiv i forhold til dig. Fordi det er såååå længe siden du har kaldt mig køn og lækker. Så længe siden jeg har mærket den seksuelle spænding i mig -som jeg mærker i forhold til min kollega. (Lad os kalde ham Åge).
Jeg ved at jeg har været noget sur på det sidste og det nok ikke giver dig lyst til at kurtisere mig, men jeg har sådan brug for det. At vi igen sidder om aftenen i sofaen og snakker. At du (og jeg) vælger at kysse, drikke kaffe og lyttemærke hinanden i stedet for at se fjernsyn. Jeg har brug for din hjælp til at komme tilbage til at mærke og tænke på dig og os – og ikke Åge.
Og han ville svare
” Puha, det gør ondt. det er jeg ikke glad for at høre. Men det fortæller mig, at du vil os og det gør mig virkelig glad.
Du viser mig, at “vi” er vigtige sammen. Du har ret., Jeg har været meget optaget af andet (arbejde, golf, BMX cykelture….skriv selv videre) og ikke haft øje for dig og os. Selv om jeg bliver jaloux over at du har følelser for en anden er jeg også stolt over at du siger til, inden det bliver for dybt. Inden du kysser og går i seng med ham.
At du siger til MENs der er tid til at reparere “os” og give os latteren, det lyttende øre samt den varme intime sex tilbage. Tak -du min kæreste.
For ved at insisterer på at være modig og når jeg husker, at min egen personlige vækst, også hænger sammen med min partners vækst så kan alt gå op i et større hele.
Hvor et større fælles hjerte og at jeg føler stolthed, styrke og kærlighed, og mit eget hjerte galoperer af glæde, når jeg medvirker til “vores” fælles kærlighedsbank, vores Vi, vores fælles bedste”
Hm… Hvad siger du? Utopi? Måske, men så mest fordi man bliver bange for den andens reaktion og glemmer at “vor fælles bedste” kommer før ens egen angst.
God fornøjelse og de tindrende kærligste hilsner
Ingrid Ann…