Har du lært at skændes?
Slår du op hver gang du bliver uvenner med kæresten/veninden?
“Man kan godt være uvenner med nogen man elsker” har ikke altid været en selvfølge for mig.
Jeg blev nemlig opdraget til at “hvis man blev vrede på hinanden og skændtes, sagde grimme ting til hinanden” så var det fordi man ikke elskede hinanden mere. Så kunne man bare skride “og jeg er ligeglad med dig” var almindelige kommentarer.
Kender du det?
Har du været ude for det?
Måske du stadig gør det selv?
Og så var de voksne sure på hinanden i dagevis -for de havde heller ikke lært at tilgive i hjertet.
Suk, ja det er ikke altid nemt at skabe en ny generation af voksne med sådan en ballast vel?
Og rigtig interessant bliver det først når man så psykologisk set ved, at 87 procent af hvad vi skændes om, slet ikke hører til hos partneren/veninden men er ubearbejdede rester fra barn og ungdommen.
Auttjs…..
Så jeg har brugt mange år på at lære, at børn, teenagere og voksne kan skændes (uden grimme ord) men være vrede over noget -uden at verden går under, eller at man skal “slå op” med hinanden eller aldrig skal tale sammen mere.
Og godt kan ringe sammen dagen efter ♥
Hvilke følelser får du når du bliver skældt ud?
Eller skændes med din kære -ste?
Du er meget velkommen til at kommenterer her på bloggen, det vil jeg elske.
Tak.
KH Ingrid Ann ♥