En smuk død…
Vælger mennesker mon selv hvem de vil dø sammen med?
Hvad tror du?
I hvert fald valgte Bente helt uventet at dø mens jeg var der.
Jeg har set døde mennesker før, bl.a. min elskede mor, men aldrig været sammen med et menneske som døde mens jeg stod der -og holdt i hånd. Og strøg håret bag ørene. Lagde hånden på brystet med den lillafarvede syren jeg havde plukket selv samme morgen. Og bad en bøn. Spredte lys omkring hende….
Tak for de veninder som har været der til at lytte og give kram, give mad og kramme igen for jeg fik vist et chock – men først bagefter..
Og tankevækkende hvordan andre slet ikke spurgte ind -selv om jeg fortalte om det, men bare ignorerede emnet og sagde … Nå nu vil jeg gå en tur med kæresten ….
Måske er døden god til at vække livet i folk?
Og begge dele er lige gode og mange kys og engle til alle – min tanke er bare…
Er vi blevet så fremmedgjorte overfor døden at man bare vil ud og væk? Ikke tale med mig om det oplevede?
Og den døde, som ikke mere må ligge i sit eget hjem de 6 timer der skal gå før man erklærer mennesket for dødt og besøgende i Guds sfære, men fluks skal afsted til hospitalet og gøres i stand der?
Er sørgetiden hvor fjerne slægtninge og naboer kunne nå at komme og tænde et lys omkring den døde og fortælle historier fra livet -en saga blot? Noget man kun gør i Jylland?
Tak til alle som har spurgt og ja -Jeg er vel nu :-}
Og mærker kærligheden til alle og livet, som en endnu bredere åbning i hjertet.
Mærker hvor vigtigt det er at tilgive ….mig selv og andre NU.
Må I alle nyde dagen og jeres alder….
Kærligst
Ingrid Ann