Når hjertet hænger…
Jeg vågnede i morges og var ked af det. Uden grund. Sådan føltes det. Var gået glad i seng aftenen før, sovet rimeligt og var så vågnet -med hængende hjerte. Som om hjertet hang fast i en sorgfølelse som jeg ikke var bevidst om, skulle findes lige der. Den morgen. I hjertet. På en tirsdag. Følte ulysten til at stå op og komme i gang med livet, med sådan et hængeparti som godmorgensang. Følte mig tung og træt -uden grund. Tænker at det sker for mange og at de lander i præcis den samme undringsdam. Hvad skete der lige her?
Kender du det?
I badet, granskes gårdsagen nøje for evt. usete følelser og nattens drømme forsøges lokket frem, til tolkning af dette hjertelige hængsel, uden held. Tågen er med helt ind under bruseren og selv energisk hårvask får den ikke væk.
Går på Facebook men nej, her vil mit ømme hjerte ikke være. Med al den lykke, peptalk og oppustede målsætninger og gode bemærkninger. Nej. Find mig et sted med blide ord og ømme strygninger, beordrer hjertet.
And so I do. Først sætter jeg mig og hører åbnende og stille musik. I den gode sofa, trækker vejret oppefra til hjertet, sender lys, kærlighed, varme og ømhed dertil. Nej. Ingen positive visualiseringer i dag, bare være, sidde, mærke og slappe af. Være med det som om er…. det hjælper lidt og er dejligt.
Bagefter vender jeg mig mod bloggen min.
Jeg skriver og deler det med dig og det mærkes i hjertet. Som en lille fe nysgerrigt kigger ud gennem ribbenene, forsigtigt spørgende om uvejret mon er drevet over? Og ja, det hjælper. Bloggen her hjælper -og et stykke orangechokolade. Samt at få lov til at lave lidt hjertesmilelækkert til Henriette som er her for at skrive.
Hvad der aktiverede smerten ved jeg stadig ikke, men jeg ved at jeg kan hjælpe mig selv. Jeg ved hvad jeg kan gøre for at få det anderledes. Ikke nødvendigvis bedre.
Ved du hvad du kan gøre for at komme dig selv i møde når noget smerter dig?
Målet er ikke i sig selv at få det bedre, men gerne anderledes. At udvikle flere strenge til dage som disse, så de ikke behøver fylde en hel dag eller stå i vejen for det planlagte. Udfordringen består ikke i, at undgå at vågne med et trængt hjerte, men stille og blidt gå omkring det, til det giver sig og vælger at få det anderledes. Og at turde blive der…og at være med det som er.
Kærligst mit hjerte
