Er din partner utro?
Er din partner utro?
Dette er den første af 3 blogs om utroskab. Der tales meget om emnet -og alligevel ved vi ikke nok om præcis hvordan den opstår. Hvilke fælder som gør det muligt og hvad vi kan gøre for at forebygge utroskab. Mange er også helt i følelsernes vold når de opdager at deres partner har været utro-og kan kun læne sig op ad vennerne.
Læs bloggen, om hvorfor vennerne ikke er de bedste til at hjælpe, i lige den situation. Og sidst – hvad vi så kan gøre når det er sket. Måske er skilsmisse virkelig den dårligste løsning?
Hvorfor er din partner utro?
Utroskab ses ofte som et stort tillidsbrud, hvilket handler om de løfter vi bevidst eller ubevidst giver hinanden.
Er vi blevet gift, ligger der for de fleste implicit i selve giftemålets ritual, at man ikke er seksuelt sammen med andre og forholdet ses, som en base for seksuel troskab. Samme forventning har de mange samboende. Er det egentlige problem ved utroskab tillidsbruddet, og ikke selve den seksuelle akt? Er vi faktisk godt klar over, at det nok vil ske en dag, men lukker øjnene for HVORFOR det sker? Og fordi vi har ”lovet” hinanden, at dette ikke ville ske, for os, måske for de andre, men ikke for os, så bliver hele snakken og alle de store følelser, -all about trust?
Og desværre mindre om hvorfor og om hvordan man forebygger utroskab…
Det er da et paradoks, siden vi nu kan leve til vi bliver over 80 år. Håbet er, at vi kan nøjes med én seksuel partner, gennem måske 50 års ægteskab, selv om alle tal viser, at godt nok, lever vi længere, men vi er ikke blevet bedre til at kommunikere!
Manglende, uærlig og dårlig kommunikation er troskabens fjende nummer 1
Undersøgelser viser, at de par som har en rimelig ærlig kommunikation, respekt for hinanden og er oprigtigt lyttende, har en langt større chance for at forblive sammen.
En undersøgelse, som TNS Gallup har foretaget for Berlingske, konkluderer, at jo tættere, man kommer på hovedstaden, jo oftere er man sin partner utro. Flere end hver tredje borger i hovedstaden, 35 procent, har været en fast partner utro. Til sammenligning har knap hver fjerde i Midtjylland,, 24 procent, og hver fjerde i Nordjylland, 26 procent, trådt ved siden af. I Syddanmark er tallet endnu lavere, helt nede , 23 procent.
Utroskab skyldes tit, at den ene part føler, at forholdet er velfungerende, mens den anden part oplever det stik modsatte. Det er derfor ofte manglende kommunikation, som fører til utroskab. Vi kan konkludere at utroskab er nemmere i storbyen hvor man ikke kender alle og/eller at man har andre regler/værdisæt på landet.
Mænd og kvinder er utro af forskellige årsager
Mænd er utro for sex, men også for den følelse, der ligger i, at kvinden vil ham! Forskning foretaget af Psykoterapeut og forfatter M. Gary Neumans forskning viser, at når Mænd er utro, handler det også om, den bekræftelse der ligger i, at et andet menneske vil én.
Hele 92 pct. af mænd gør det ligeså meget for den respekt og beundring, de fik fra deres elsker.
Kvinder er utro for at blive set og lyttet til –og for sex. Gerne med en hun kender! Det kvinder lægger i at have sex med en anden end deres partner, er opmærksomhed, at føle sig sexet, at en lytter. En som vælger “dem” at bruge sin tid sammen med.
Et sidespring
Langt de fleste som har et sidespring, har faktisk prøvet at tale med sin partner. Måske det var lidt kluntet, genert og frygtsomt, men har haft emnet sex oppe at vende, med partneren. Har prøvet, at få en samtale i gang om den sex i forholdet, som de ikke syntes fungerede. Men oplevede, at blive afvist. At samtalen gik i stå eller blev til vrede, bebrejdelser og beskyldninger. Hvis partneren også bliver ked af det, opgiver de fleste at tage emnet op igen for ikke at såre.
Samtalen vil ofte dreje sig om
- Manglende sex,
- Behovet for hyppigere sex,
- At man savner snakken og intimiteten i forholdet,
- Hvordan samværet ofte bliver priorteret sidst i føderækken
- Muligheden for et friskere sexliv
- Lysten til at prøve noget nyt
- Forståelse for ens behov
- Hvordan sex føles som en del af det at elske og at manglen på sex, føles som at man ikke er elsket mere
Forslag til forandring og sjov :
- Vælg en uge hvor først den ene, lige uger, så den anden, ulige uger, bestemmer.
- Skriv ned hvis der er noget du absolut ikke vil være med til, så det kan føles trygt at overgive sig til den anden, en hel uge.
- Det er helt okay kun at bruge 1-3 dage ud af ugen dom “bestemmedage” Det handler ikke om at vinde prisen som bedste bestemmer, men om at nå hinanden.
- Skriv 6 ting, som I hver især mener kunne give jer mere plads, til at få lyst. Byt og bliv overrasket. Vælg så en af tingene, uden at fortælle din partner, hvilken du vælger. Giv denne ene ting en eller flere gange i din bestemme uge.
Opgiver du ved tanken om reaktionen?
Rigtig mange giver op, alene ved tanken om, hvordan den anden vil reagere på forslag som
- Sex i badet
- En hel dag i sengen
- Blowjob i bilen
- Sex med lyset tændt
- Sengehygge når ungerne er vågne
- Hurtig sex, hvor man beholder tøjet på
- Sex i entreen
- På køkkenbordet
- Analsex
- Se en pornofilm sammen
- En weekend uden børnene, bare os to og sengen
- Længere forspil
- Fælles onani
- Sex tidligere på aftenen (evt. før opvasken og aftenarbejdet på computeren)
Desværre mærker mange, ved den andens hovedrysten og afvisning, at føle sig forkert
Forslag til hvordan du får spurgt: Det er vigtigt kun at tale for sig selv og i Jeg-form. Hold det enkelt. Hold det fri for (an)klager.
- Jeg savner dig i sengen om aftenen. Jeg savner vores aftensnakke og grin. Kunne vi mon blive enig om 2 aftener hvor vi kan gå i seng nogenlunde samtidig?
- Jeg nyder de dage hvor vi kun er dig og mig. Har du lyst til, at vi får børnene passet en weekend i næste måned? Jeg skal nok arrangere det.
- Når jeg bliver vækket om natten af din lyst, får jeg for lidt søvn og bliver for træt om dagen. Jeg syntes det er dejligt du har lyst til mig. Kunne vi gå tidligere i seng 2 aftener om ugen og nyde hinanden der?
- `Jeg nyder at se på dig når du er nøgen. Jeg ved du bliver genert. Er der noget jeg kan gøre for at hjælpe dig med det-for jeg vil så gerne se smukke dig. Du tænder mig når du er nøgen.
Nogle tror, at det skulle ikke være nødvendigt at tale om sex. Hvis man elsker hinanden så fungere det bare… Mange som har et sidespring, søger spændingen og udløsningen. At blive bekræftet, have nem, ligefrem sjov sex.
Årsager til utroskab
Flere i klinikken har svaret, at der var mange årsager til deres utroskab, men noget der går igen er…
- At blive attrået –måske for første gang i flere år
- Sex med en, der tydeligt viste at de også gerne ville have sex
- Sex hvor et kys ledte til øjeblikkelig sex
- At bruge god tid på det seksuelle, længere forspil
- Gode samtaler med én der lytter
- Ønsket om en form for sex som partneren allerede forsigtig adspurgt, havde sagt nej til.
- Det være sig et blowjob i badet, i entreen, i bilen, i haven. Anmodninger som den utro, selv anså for rimelige forespørgsler.
- Have sex, uden frygten for afvisning
- Grine, og have det sjovt i det, seksuelle møde
- Mulighed for sex på andre tidspunkter end sen aften hvor partneren syntes det passer ind
- Ikke at føle man presser et andet menneske
- Blive beundret og få ros, både for sin seksuelle formåen men også for sit job, den man ellers er
- Enigheden om sex og den lethed der ligger i det
- Kunne eksperimenter med forskellige seksuelle former
- Glæden ved at blive mødt på sin seksualitet
Alle områder, som hvis man åbnede for at have det i sit parforhold, ville give et skønt, rummeligt sjovt og fantastisk parforhold…
Klar til at komme videre? Og få det bedre?
Brug spørgsmålene her.
Afsæt børnene, køb en flaske vin (kun en) og gå så modig og kærligt i kødet på disse spørgsmål. Husk diskuter ikke, lyt og lær af og om hinanden. det handler ikke om at have ret eller være forkert!
- Hvilke behov har din partner givet udtryk for?
- Kan du genkende noget fra dig selv?
- Hvad står i vejen for at give og modtage det du/I ønsker jer?
- Kunne du forpligtige dig til, at give noget din partner savner, allerede i aften?
- Hvor kan I blive bedre til at tage jer af hinanden?
- Rumme og lytte mere?
- Husker I kærestedage? Han arr. i lige uger. hun i ulige. Tv, tæppe, kaffe og sidde tæt er nok. det behøver ikke altid være ud af huset.
- Skal I blive bedre til at kysse ordentlig goddag og velkommen hjem? Overlad de franske kys -til franskmændene.
-“I bund og grund kan man ikke sikre sit parforhold mod utroskab. Men kommunikation, anerkendelse og påskønnelse af hinanden, samt at give fysisk og følelsesmæssig opmærksomhed på hverdagsbasis, er virkelig gode og brugbare skridt i den rigtige retning”.
Næste blog handler om de gemte parforholdsfælder og hvordan I får tid til glad sex -som begge nyder og hvorfor tilgivelse er så svært! Læs med og få nøglerne til at åbne for tilliden, seksualiteten og glæden igen.
Vær ikke for stolt til at bede om hjælp! Bestil en tid her Tlf. 2013 4759 / mail@ingridannwatson.dk
Eller køb bogen “Elsk ham igen” her.
Husk…. alt tager tid – ofte længere tid end vi tror!
Kærligst Ingrid Ann Watson