Matador – Ida Jessen og Skrively

Jeg læser ikke din bog. Jeg ved godt jeg burde, men det er som om ”burde” sidder på tværs i dag. I min hals. Øv for burde.

Jeg er sikker på, at den er klog. Fuld af kloge ord. Ord som du har skrevet og dig, finder jeg klog. Og sød. Og rummelig. Og imødekommende. Så jeg burde. Den ville sikkert give mig noget, men jeg gider ikke. Ikke i dag. Gider ikke burde.

Har jo altid været fascineret af aleneheden. Beruset af stilheden. Bedåret af det indre rum. Fyldt med skiftevis kulde og varme. Sorg og umættelig glæde. Her er til at være. Ingen krav, kun ligehed. Og mine egne tanker. Hvis de altså er mine egne, tankerne,  for hvor kommer tanker egentlig fra? Opdragelsen? Min mors gentagne reprimander. Ikke ryge på gaden. Ja jeg har engang røget –og elskede det. Men elskede det lille barn jeg skulle have, mere. Ham der groede i min mave. Så ind med mennesket som jeg elskede og ud med cigaretten som jeg elskede –også.

Er det mon sådan det er?

At man skal give slip på den ene elskede for at finde og beholde den anden elskede. Give slip på kød for at få god ånde. Give slip på det elskede slik for at få den anden elskede, tyndhed og opmærksomhed?

Give slip på ungdommen for at få alderdommens vished og klogskab? Give slip på bitterhed for at få lys og ro indeni?

Elsker dette citat af Ida Jessen. Fra bogen ”Ramt af Ingenting”

”Hvad er der at vide om bitterhed? Den giver ingenting, den tager ens stolthed, ens identitet, ens øvrige trang. Den er en last. Men jeg kan være bitter kan jeg. Jeg råber til dig: Du har ædt mine år og min glæde, min tro og mit håb, og min kærlighed og gylpet mig op. Bøvset mig op, har du. Jeg er ikke andet end gammel, tygget mad!”

Og dagen i dag er en god dag. Fuld af opfindsomhed, kreativitet og arbejdsomhed. Og længsel…. Efter som Emil Nolde, at kunne drage afsted. Til et sted hvor jeg kan indrette mig som bjørnen. I vinterhi. I skrively. I en måned. Tænk hvis… det kunne lade sig gøre. En hel måned til kun at skrive i og med det indre. Okay så, 14 dage ville også være fantastisk. Min elskede. Jeg drages og længes efter dig. Du min skriveelskede. Min skrivetrang. Jeg har ikke trang til elskov, sukker, dans, tv eller livet udenfor, men ser frem til livet indenfor. Skrivelivet.

Jeg trænger, som murermesterens kone sagde når hun tog en (rigelig) portion mad mere. Fra Matador. Serien jeg har set flest gange. Faktisk hver gang den er blevet genudsendt. Siddet sammen med resten af familien Danmark og set det, vi alle har set før. Igen. Og alligevel nyt. For de unge. Som at skrive. Alt sammen noget jeg har gjort før og alligevel nyt. Selv om jeg ikke er helt ung mere…

Hvad skal jeg give op for at få dig?

Skrively?

Hvad skal DU give op for at få det du elsker?

Skrivende kærlighed fra

Ingrid Ann