Siger du nej, før du kan komme til et ja?

Jeg har opdaget noget meget mærkeligt. Hos mig selv. Hvorefter jeg fluks opdagede det hos en masse andre. Mine venner. Mine klienter. Og nogen jeg egentlig ikke kender så godt.

At de gør ligesom jeg plejede at gøre. Før i tiden.

Siger du nej? for at kunne komme hen til et Ja.

Underligt. Og dog. For der ligger meget frihed i at sige Nej først. Puha. Så er presset taget af. Der er ingen krav og forventninger. Jeg har sagt Nej! Dette giver mig en lethed og en følelse af, at kunne bestemme. Træde et skridt baglæns, knibe øjnene sammen og overveje……

Derfra er jeg klar til at sige Ja. Det er dog ikke altid lige praktisk.

Hør her…

Måske du genkende nogle af situationerne?

F.eks.

Et menneske kontakter dig via Facebook. Hun siger hun er en gammel veninde fra du var lille. At I faktisk kendte hinanden godt. Det kan du ikke lige huske, men dit liv var også lidt kaotisk da du voksede op.

Hun vil gerne drikke kaffe en dag og det første der sker i dit hoved er:

Nej. Det tror jeg ikke.

Jeg kan ikke huske hende.

Nej. Det vil jeg ikke.

Senere da I har skrevet lidt sammen over nogle dage spørger hun igen og nu er dit nej blevet til et forbeholdent ja. Det kan vi godt, men du skal lige være færdig med en opgave, noget arbejde, rengøring, opvask eller hvad der nu falder dig ind. Alt sammen for at vente med dit endelige ja. Der går nogle dage og dit ja indeni bliver større og I enes om frokost. Hun foreslår I kan mødes hos hende.

Nej.

Tænker du som det første. Det er for langt væk. Hvad hvis vi ikke har noget at tale om. Hvad hvis hun er psykopat eller.

Nej.

Men du foreslår, at I kan mødes på havnen og drikke kaffe der.

Hun siger ja.

Vil du sige ja her?

Nogen foreslår at I skal gå ud og danse en aften.

Nej tænker du, mens du siger ”Det kan vi da godt en dag”

Men da det egentlig er et nej, følger nu alle undvigelserne da hun spørger efter en dato.

Hvad med på fredag.

Nej, der er jeg optaget.

Lørdag? Nej jeg er tit træt om lørdagen.

Næste fredag? Nej. Der har jeg møder hele dagen og så orker jeg ikke at køre helt ind til byen.

Okay. Hun giver slip og I aftaler at tales ved om det. Der går nogle dage og du mærker at det måske kunne være sjovt. At danse. Og grine. Få nogle drinks. Hun skriver om det så skal være på fredag og da du er nået til et Ja, bliver det afgjort.

Eller hvad med her?

Nogen kontakter dig om et stykke arbejde, de ønsker du skal lave for dem. Du bliver glad, men mærker et øjeblikkeligt Nej. Så du siger ja, men vælger at strække deadlinen til om 3 uger, selv om du kunne lave det færdigt på en uge, det passer dem fint.

For dit nej er ikke overvundet. Dit ja er ikke mødt frem. Og derfor må du sørge for at have tid til at få øje på dit Ja. Som du ved kommer, men som du også ved kan være lidt langsomt i det.

Men du fik sagt Ja. Og da der er gået nogle dage og du sidder og nørkler med opgaven, indfinder Ja`et sig al imens nejet er flyttet.

Ind til naboen.

Du møder en mand

Du møder en mand og han er faktisk sød. Da I siger farvel vil han gerne kysse. Det vil du ikke. Det vil sige, det vil du egentlig gerne, men er ikke nået til et ja endnu. Eller du tror du gerne vil, men er ikke sikker. Og har brug for at sige Nej. Blive respekteret i dit Nej og måske også se om han er interesseret i dig,  selv om du siger nej. Er det okay med ham, mærker du måske, at du nu kan lukke op for et smilende Ja. Og måske ender det ligefrem med, at du overrumpler ham og hurtigt kysser ham godnat. Fordi du nu mærker det bløde Ja.

Kender du det?

Et kærligt JA herfra

Ingrid Ann