Sorg koster årligt det danske samfund   utallige millioner af kroner i tabt arbejdsfortjeneste og   “uforklarlige” ulykker – heriblandt en del selvmord.

Sidste år mistede 4.000 børn enten den   ene af deres forældre eller en søskende. Budskabet på Lægedage til de knapt   80 kvindelige – og én mandlig – deltagere var, at lægen kan gøre en kæmpe   forskel, selvom der kun er 15 minutters konsultation til rådighed.   Psykoterapeut Ingrid-Ann Watson mener ikke, at lægen nødvendigvis skal ”løse   alle problemer”, men derimod lytte opmærksomt og nærværende. Det ville gøre   en stor forskel.

Arbejdet hos den praktiserende læge handler   ikke kun om diagnoser, blodprøver, behandlinger, tidsbestillinger og om   internettet er ”oppe” at køre. Vilkårene er også, at personalet må se sig   selv fanget i en slags mental krigszone, hvor patienter og pårørende har   behov for at læsse af, når de oplever sorg og afmagt.

”Jeg synes, man skal gøre op med sig   selv som læge, hvad man vil huskes for. En nærværende læge er meget mere værd   for patienten, end en distræt mediciner, som ikke kan rumme, at livet nogle   gange kan være helt ubærligt. Det er noget sludder, at tiden læger alle sår.   Tiden lærer måske én at leve med sorgen, men den forsvinder ikke. Det budskab   kan man godt høre fra sin egen læge, uden at konsultationen dermed er   mislykket” siger Ingrid-Ann Watson og fortsætter.

”Den praktiserende læge må forstå, at   patienter ofte opsøger dem for at få afløb for deres frygt og sorg. Lægen   bliver lidt en slags reservepræst. Uanset om de vil det eller ej”.

Afkodning i hverdagen

Sorgen har mange ansigter. Spørgsmålet   er så lige, om man i løbet af en travl arbejdsdag når at afkode sine   patienter – eller deres pårørende – så hurtigt, at man rammer lige den   ”frekvens”, hvor man som læge er i stand til at sige de forløsende ord –   eller blot være tilstrækkelig nærværende til at gøre en forskel ved blot at   lytte opmærksomt.

Dødsfald, uhelbredelige sygdomme,   skilsmisser, håbløshed, mobning, arbejdsløshed – alt sammen udfordringer, som   måske ikke er umiddelbart ”hard core” lægefagligt stof, fylder alligevel   meget i de daglige konsultationer.

Livet i overhalingsbanen

”I er måske det første menneske en   patient opsøger, når vedkommende har været ude for en traumatisk oplevelse. I   et samfund hvor vi hele tiden skal have kontrol, styr på tingene, komme til   os selv, være ovenpå og fremfor alt ”komme videre” og ”være nogen”, kan   kontakten med jer være altafgørende”, siger Ingrid-Ann Watson og tilføjer:

”Vi er så optagede af at heppe på   hinanden, nå næste mål, komme videre, overstå sorgens første år – sågar   ”komme op på hesten igen”, selvom det, den sorgfulde patient måske har mest   brug for, bare er at stå af på motorvejen, finde en grøn plet og lægge sig.   Det er vigtigt, at ens læge i det mindste forstår, at en kort konsultation   kan gøre en kæmpe forskel, fordi man som sørgende er set og hørt på”.

“Lægens måde at være sjælesørger   på kan måske lige være det, der gør, at patienten er i stand til at komme   videre. Man skal bare ikke forvente, at alle problemer kan løses på 15   minutter, men måden, denne type konsultation foregår på, er meget vigtig for   den, der søger”, siger Ingrid Ann Watson